Facademaling
Vi tilbyder
Facademaling
En ny facade kan skabe følelsen af et helt nyt hus, men det er vigtigt at give den rette behandling. Når man skal have malet sin facade, så er det en rigtig god idé at tage fagfolk med på råd. Det kræver et stort kendskab til facaden og evt. tidligere behandlinger, for at man kan vælge de rette produkter og få det bedste resultat.
Hos Skanderborg malerfirma ApS har vi stor erfaring med facademaling, og vi tager gerne en snak og rådgiver dig omkring valg af produkter. Har facaden været malet tidligere eller står den ubehandlet? Er den kalket eller pudset? Typen af facade har stor betydning for valg af maling, når man skal opnå et godt resultat. Med den forkerte løsning risikerer malingen at skalle af, og en forkert behandling kan give store skader.
Eksempelvis er mange facader før år 1900 lavet af kalk – maler man ovenpå kalken, så kan huset ikke ånde, og det vil give store skader som fugt og skimmel. Skaderne ses ikke med det samme, men kan vise sig om 80-100 år, og så er skaden sket for længst.
Når huset trænger til en opfriskning, så udfører vi også maling af soklen. Her er det ligeledes vigtigt at lave et godt forarbejde. Er soklen konstrueret forkert, kan der også her opstå problemer med fugt og skimmel, og malingen vil derfor komme til at skalle af. Hos Skanderborg malerfirma ApS har vi de nødvendige måleredskaber, så vi kan vurdere, hvad der er den rette løsning til jeres bolig. Vi udfører også gerne arbejdet, så I kan få en flot ny facade og sokkel på jeres drømmehus.
Trænger facaden til et nyt udtryk? Kontakt os for et uforpligtende tilbud – vi dækker hele Østjylland!
Få et uforpligtende tilbud